På de her sider skal der være information om katte – alt fra navnet på latin – over sjove fantastiske historier, videoer og legetøj – til racer og pasning.
Okay vi skal starte et sted. Kat hedder Felis Catus på latin – så er den overstået! Og dog, hvor kommer ordet kat egentlig fra? Jeg har fundet lidt her og der som fortæller om etymologi (*).
Oprindelsen til ordet “kat” er usikker. Det syntes dog sikkert at det latinske ord cattus er oprindelsen til engelske cat, det tyske Katze, det skandinaviske kat eller katt. Der er nogen der fortsætter der og siger at det også er oprindelsen til det franske chat, det italienske gatto, til det spanske gato, og til det slaviske kot eller kotka. Jeg er jo ikke ekspert, men det lyder rigtigt.
Nogen mener at det latinske ord kan være afledt af det arabiske quttah eller det koptisk-egyptiske chau.
Jeg elsker katte!
* Etymologi er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse